Vores vision for EU's landbrug og fødevarer Europa-Kommissionen har skitseret en vision for fremtidens landbrug og fødevareproduktion i EU. Visionen har til formål at skabe et retfærdigt og konkurrencedygtigt fødevaresystem, der leverer økonomisk overkommelige og bæredygtige fødevarer til alle. Den skal hjælpe landbrugere med at overvinde udfordringer såsom stigende omkostninger, klimaændringer og forstyrrelser i forsyningskæden og sikre, at Europa forbliver førende inden for fødevareproduktion. Målet er at opbygge et stærkere og mere innovativt fødevaresystem, der gavner både landbrugere og forbrugere og hjælper med at brødføde verden på en bæredygtig måde.Køreplanen bygger på arbejdet i den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug, og der foreslås centrale veje for fremtiden for landbrugsfødevarepolitikken frem til 2040. For at realisere denne vision vil EU arbejde tæt sammen med landbrugere, fødevareproducenter, lokalsamfund i landdistrikterne samt civilsamfundet om at udforme en bedre fremtid for landbrug og fødevarer i Europa. Vi vil opbygge tillid og styrke dialogen for at skabe en inklusiv og samarbejdsbaseret tilgang, der afspejler Europas traditioner og værdier. En blomstrende landbrugsfødevaresektor Visionen er bygget op omkring fire hovedområder. En attraktiv sektorEU vil arbejde hen imod at gøre landbruget til en levedygtig og attraktiv karrierevej for generationer fremover. Dette betyder rimelige indkomster, bedre støtte og en stærkere fødevarekæde. Vi vil i 2025 indføre en strategi for generationsskifte, som skal hjælpe unge landbrugere med at innovere og investere i deres virksomheder.En konkurrencedygtig og modstandsdygtig sektorEU vil hjælpe vores landbrugsfødevaresystem med at stå imod kriser og udnytte muligheder ved at blive mere mangfoldigt, tilpasningsdygtigt og innovativt. Vi vil prioritere fødevaresikkerhed, diversificere forsyningskæderne og arbejde hen imod mere fair konkurrence. En fremtidssikret sektor Landbruget vil spille en vigtig rolle i omstillingen til en lavemissionsøkonomi. EU vil fremme bæredygtige landbrugsmetoder, der reducerer emissioner, beskytter naturressourcer og forbedrer jordbundens sundhed. Vi vil også udvikle et frivilligt benchmarkingsystem for at hjælpe landbrugerne med at måle og forbedre deres resultater.En sektor, der værdsætter fødevarer og menneskerEU ønsker at genskabe forbindelsen mellem mennesker og de fødevarer, de indtager, og de områder og traditioner, som kendetegner disse fødevarer. Vi vil støtte landdistrikterne, reducere madspild og tage fat på samfundsmæssige bekymringer, f.eks. vedrørende dyrevelfærd. Vi vil også afholde en årlig fødevaredialog for at drøfte kritiske spørgsmål såsom fødevarers prisoverkommelighed og ernæring. Centrale indsatsområder Indføre en strategi for generationsskifte senest i 2025 for at støtte unge landbrugereFremsætte forslag i 2025 til en omfattende pakke af tiltag, der skal forenkle den nuværende lovgivningsramme for landbruget Iværksætte en digital EU-strategi for landbruget for at støtte omstillingen til digitalt landbrugUdvikle et frivilligt benchmarkingsystem for at hjælpe landbrugerne med at måle og forbedre deres resultaterAfholde en årlig fødevaredialogLæs mere om visionen for landbrug og fødevarer Nøgletal Baggrund I januar 2024 søsatte Kommissionen den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug, som er et forum, der har til formål at udforme en fælles vision for fremtiden for EU's landbrug. Dialogen samlede 29 vigtige interessenter fra de europæiske landbrugsfødevaresektorer, civilsamfundet, landdistrikterne og den akademiske verden. Den endelige rapport fra den strategiske dialog indeholdt en vurdering af udfordringer og muligheder efterfulgt af en række anbefalinger. Disse anbefalinger dannede grundlag for visionen for landbrug og fødevarer. Seneste nyt Pressekommuniké14. maj 2025Kommissionen forenkler den fælles landbrugspolitik for at støtte landbrugerne og forbedre konkurrenceevnenFor at forenkle den fælles landbrugspolitik og styrke landbrugernes konkurrenceevne fremlægger Europa-Kommissionen i dag en stor pakke af foranstaltninger rettet mod sektorens administrative byrde, kontrol, gennemførelse, kriserespons og investeringsbehov.5 min læsetidPressekommuniké28. marts 2025Kommissionen støtter vinsektoren i EU i lyset af nye udfordringerI dag foreslår Europa-Kommissionen en række foranstaltninger, der skal sikre, at Europas vinsektor i de kommende årtier forbliver konkurrencedygtig og modstandsdygtig, og at den fortsat vil være en afgørende økonomisk styrke.3 min læsetidSee more News Relaterede links Et nærmere kig på visionen for landbrug og fødevarer Strategisk dialog om fremtidens landbrug i EULandbrug i EU EU's reaktion på landbrugernes bekymringer
Europa-Kommissionen har skitseret en vision for fremtidens landbrug og fødevareproduktion i EU. Visionen har til formål at skabe et retfærdigt og konkurrencedygtigt fødevaresystem, der leverer økonomisk overkommelige og bæredygtige fødevarer til alle. Den skal hjælpe landbrugere med at overvinde udfordringer såsom stigende omkostninger, klimaændringer og forstyrrelser i forsyningskæden og sikre, at Europa forbliver førende inden for fødevareproduktion. Målet er at opbygge et stærkere og mere innovativt fødevaresystem, der gavner både landbrugere og forbrugere og hjælper med at brødføde verden på en bæredygtig måde.Køreplanen bygger på arbejdet i den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug, og der foreslås centrale veje for fremtiden for landbrugsfødevarepolitikken frem til 2040.
Pressekommuniké14. maj 2025Kommissionen forenkler den fælles landbrugspolitik for at støtte landbrugerne og forbedre konkurrenceevnenFor at forenkle den fælles landbrugspolitik og styrke landbrugernes konkurrenceevne fremlægger Europa-Kommissionen i dag en stor pakke af foranstaltninger rettet mod sektorens administrative byrde, kontrol, gennemførelse, kriserespons og investeringsbehov.5 min læsetid
Pressekommuniké28. marts 2025Kommissionen støtter vinsektoren i EU i lyset af nye udfordringerI dag foreslår Europa-Kommissionen en række foranstaltninger, der skal sikre, at Europas vinsektor i de kommende årtier forbliver konkurrencedygtig og modstandsdygtig, og at den fortsat vil være en afgørende økonomisk styrke.3 min læsetid